Serie 5 - forår 2008

Turneringskamp - serie 5 - pulje 84 - lørdag den 14. juni kl. 13.30
 
FSI - Nørager/Rørbæk IF  FSI v.u.k.
 
Gæsterne meldte afbud, da man ikke kunne stille hold, og sommerfesten måtte undvære dette punkt på programmet.
 
8 kampe * 10 points * målscore 16-13

 

Turneringsfodbold - serie 5 - pulje 84 - tirsdag den 3. juni kl. 19.00 

Møldrup/Tostrup IF - FSI  2-1   (0-1 ved pausen) 

Mikkel Hansen bragte FSI foran 0-1 midt i første halvleg efter en glimrende frispilning fra Marc Steensig Rasmussen. Føringen holdt til pausen, men FSI formåede slet ikke at score i anden halvleg, og det var fortjent, at hjemmeholdet med 2 mål kunne inkassere alle 3 points. Det ene mål skyldtes en fatal forsvarsfejl. Både Jakob Andersen og Jesper Nielsen fik udmærkede comebacks i denne kamp.

14. juni spiller FSI hjemme mod Nørager/Rørbæk IF.

7 kampe * 7 points * målscore 13-13

 

Turneringsfodbold - serie 5 - pulje 84 - lørdag den 31. maj kl. 13.30

FSI - Handest IF  6-1  (6-0 ved pausen)

Sommervejret med 26 grader i skyggen gjorde det til en udmattende opgave at spille fodbold på det solbeskinnede Fårup Stadion, og især gæsterne havde det vanskeligt helt uden udskiftningsspillere på bænken. Michael Johansen bragte FSI foran 1-0 på hovedstød, og Frederik Blinksbjerg gik solo og scorede til 2-0. Det blev 3-0, da Michael Johansen sendte bolden helt op i målhjørnet, og Frederik Blinksbjerg ville også være med igen. 4-0. Efter 34 og 40 min. var det Morten Johansen, der med to glimrende mål øgede til halvlegsstillingen 6-0. Anden halvleg blev en sløv affære. Selv om FSI havde chancer til flere mål, blev der ikke scoret af FSI i anden halvleg. Et forsvarskiks gav Handest IF et trøstmål til 6-1 efter 25 min, så gæsterne kunne notere sig en 1-0 sejr i de sidste 45 minutter.

Dommer Ulrich Kjær Hansen gjorde det udmærket. Cheftræner Per Træholt var især imponeret over Michael Johansen og Morten Johansen.

3. juni spiller FSI i Møldrup.

6 kampe * 7 points * målscore 12-11.

 

Turneringsfodbold - serie 5 - pulje 84 - søndag den 25. maj kl. 18.00

Tjele Vest Sport - FSI  1-0  (1-0 ved pausen)

Kampens eneste mål faldt efter 10 min. og skyldtes et totalkiks i FSI´s forsvar. FSI havde modvind i første halvleg, som var jævnbyrdig I anden halvleg. hvor FSI havde vinden med sig, blev hjemmeholdet presset helt i bund. Alle FSI´s forsøg ramte desværre stolperne eller overliggeren. Men det er målene, der tæller, og Tjele Vest Sport kunne - aldeles ufortjent - sætte 3 points ind på kontoen. 

Cheftræner Per Træholt fortæller, at dagens to bedste FSI-spillere var Glen Kristensen og Lars Nielsen.

31. maj spiller FSI hjemme mod de nærmeste naboer fra Handest IF.

5 kampe * 4 points*målscore 6-10.

 

Turneringsfodbold - serie 5 - pulje 84 - lørdag den 17. maj kl. 15.00

Sydhimmerland B - FSI  2-1  (2-1 ved pausen)

Midt i første halvleg kom FSI foran 0-1 ved Michael Johansen, men inden pausen havde hjemmeholdet bragt sig foran 2-1. FSI stillede med godt fightende ungt hold, hvor 10 spillere var 20 år eller yngre, og det lykkedes da også at få udlignet til 2-2, men dommer Henry Kristensen annullerede målet for offside.  FSI havde flere friløbere i anden halvleg, men hver gang lød fløjten automatisk for offside, og da Jesper Søndergaard blev "sparket ned", vinkede dommeren blot afværgende. FSI´s unge spillere gav dog topholdet rigtig god modstand, men lidt fair play fra dommerens side havde været ønskelig.  

25. maj spiller FSI på Røddinghus mod Tjele Vest Sport .

4 kampe * 4 points * målscore 6-9

 

Turneringsfodbold - serie 5 - pulje 84 - søndag den 4. maj kl. 16.00

FSI - Helsted Fremad IF   2 - 1

I det skønneste forårsvejr på Fårup Stadion startede FSI med at løbe gæsterne over ende. Der var knapt spillet to min, da Kenneth Velling gik solo i venstre side og scorede sikkert til 1-0. Otte min. senere spillede Mikkel Hansen Kenneth Velling fri til ny scoring. 2-0. Samme Kenneth Velling kunne efter et kvarter have fuldendt et hattrick, men skuddet rampen stolpen. Adskillige chancer til FSI burde have afgjort kampen inden pausen, men stillingen var stadig 2-0, da dommer Michael Rasmussen fløjtede første halvleg af. Tre min. efter pausen havde Mikkel Hansen et skud på stolpen, men trods mange chancer lykkedes det ikke FSI at score yderligere i kampen. Det var som om, at det lange græs og den ujævne bane tærede mest på kræfterne hos FSI, og det er da også beskæmmende, at kommunen en måned efter sæsonstart endnu ikke har gjort Fårup Stadion klar til turneringskampe. Det er som om, at området i den vestlige del af kommunen slet ikke er repræsenteret i byrådet. 11 min. før tid fik Helsted/F. IF reduceret til 2-1, da FSI-forsvaret tog sig en "blunder". Fem minutter senere blev Kenneth Velling "savet ned" lige uden for straffesparksfeltet, men Ove Elgårds frispark blev sendt over overliggeren. FSI reddede dog sæsonens første sejr i land.  Cheftræner Per Træholt glædede sig naturligvis over de tre points, og han roste i sær Daniel Bjerre, Mikkel Hansen og naturligvis Kenneth Velling, der var overalt, så længe kræfterne slog til.

17. maj spiller FSI i Klejtrup.

3 kampe * 4 points.

 

Turneringsfodbold - serie 5 - pulje 84 - lørdag den 19. april kl. 13.30

Purhus IF - FSI  3-3  

Lokalopgøret på Gassum Stadion fik en rigtig dårlig start for FSI, der kom bagud 2-0.
Cheftræner Per Træholt satte efter en god halv time Robert Stampe på banen, og efter blot et minut spillede han bolden tilbage til Jakob Trads, der reducerede til 2-1. Inden pausen var det igen Robert Stampe, der lagde op til netop indskiftede Nickolai Gade, der udlignede til 2-2.
 FSI´s målmand måtte udgå med en skade, og Nickolai Gade overtog målmandshandskerne. Han spillede en pragtkamp, fortæller Per Træholt. Robert Stampe og Jakob Trads havde kæmpechancer for at bringe FSI foran, men først efter 25 min. bragte Mikkel Hansen FSI foran 2-3. Desværre for FSI holdt føringen kun til 13 min. før tid, hvor Purhus IF udlignede til 3-3, der blev kampens resultat.

Det blev en rigtig god serie 5 kamp, fortæller Per Træholt. Han kalder forsvarsdirigenten Kenneth Vellings indsats forrygende.

2 kampe * 1 point.

 FSI holder nu pause til den 4. maj, hvor Helsted Fremad IF kommer på besøg i Fårup.

 

Turneringspremiere - serie 5 - pulje 84 - lørdag den 12. april kl. 15.15

 FSI - Bjerregrav B    0-3

Gæsterne scorede målene efter 16 min. i første halvleg og efter 13 og 16 min. i 2 halvleg. Målet i første halvleg var muligvis off-side, men dommer Peter Kjær Laursen var ikke ret godt placeret i situationen.  Sejren til BB var fortjent og kunne være blevet større, hvis ikke målvogter Kim Petersen havde haft gode redninger og en dygtig indgriben ude i straffesparkfeltet. Flere FSI-spillere kæmpede strålende, men det var ikke nok til for alvor at true BB. Blandt de bedste kan nævnes Rasmus Hougaard, Lars Nielsen, Thomas Hymøller og Michael Johansen.

Blot synd for spillere og ledere, at lokalopgøret skulle afvikles på en så ujævn bane. Ganske vist er niveauet kun serie 5, men den komunale banepleje befinder sig helt nede på et niveau mellem "serie otte og serie ni".

På lørdag spiller FSI - midt i Bededagsferien - bundopgør i Gassum. Purhus IF tabte lørdag 1-4 i