Klub politik / Forældres 10 bud

Forældres 10 bud

1.Mød op til træning og kamp – dit barn ønsker det.

2.Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen – ikke bare til din datter eller søn.

3.Giv opmuntring i både med- og modgang – giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.

4.Respekter trænerens brug af spillere – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.

5.Se på dommeren som en vejleder – kritiser ikke hans/hendes afgørelser.

6.Giv opfordringer til dit barn om at deltage – pres ikke.

7.Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke kun om resultatet.

8.Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.

9.Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement.

 10.Tænk på, at dit barn dyrker sport – ikke dig!

Fårup Sønderbæk IF - Oprettet 26/3 2012