Din sportsgren / Fodbold / Kampreferater 2013 / September/oktober

September/oktober

Ved afslutningsfesten i FSI´s klubhus fredag den 8. november blev der uddelt præmier og gaver til flg.:

Herrer:

Årets spiller: RASMUS THOMSEN

Fidusvinder: RASMUS THOMSEN

Bedste kammeratskab: KIM SVEJSTRUP

Der var gaver fra spillerne til træner THOMAS LUND og til holdleder ALLAN BUNDGAARD.

Desuden en gave fra træner Thomas Lund til holdleder ALLAN BUNDGAARD.

 

Kvinder:

Årets spiller: KARINA BUNDGAARD

Træningsflid: LOUISE LARSEN

Fidusvinder: GHITA HANSEN

Der var gaver fra spillerne til træner LASSE NORSGAARD og til holdleder BIRTHE LUNDBYE.

Desuden en gave fra træner Lasse Norsgaard til holdleder BIRTHE LUNDBYE

 

Sæsonens sidste turneringskamp - serie 5 - pulje 143

Bjerregrav B´s anlæg søndag den 20. oktober kl. 16.00

Bjerregrav B (BB) - FSI 2 - 2

Træner Thomas Lund:

"Resultatet af sæsonens sidste kamp mod Bjerregrav blev 2-2. Målscorere for FSI RASMUS THOMSEN til 1-1 og ARVYDAS REKUS til 2-2.

Det var en hård kamp mod et fysisk stærkt Bjerregrav hold, og specielt i første halvleg satte vi os selv unødigt under pres ved at give et hav af dødbolde væk. Enhver der har spillet med BB-træner Henrik Eriksen ved, at det er en dødssynd, da han selv er stærk på disse, og at BB satser meget på dødbolde generelt.

I anden halvleg blev det meget bedre, og FSI fik udlignet og burde vel reelt have vundet kampen.

FSI gav debut til Morten Hansen, som fik en time på midtbanen og gik ind i tacklinger med fuld musik selvom nogle af modstanderne vejede 30 kg mere end ham. Rigtig godt - og en gut vi kommer til at se på førsteholdet igen. Derudover har jeg stor ros til Rasmus Thomsen, Linas Kalvinskas og Jakob Trads. De lavede et kanon stykke arbejde for at vende kampen, og specielt Jakob Trads fik vist, at anførerbindet hænger på den rigtige arm.

Kampen i dag gør også, at vi kan gøre status. 10 kampe, 7 sejre og 3 uafgjorte og en sikker oprykning.

FSI har spillet to dårlige halvlege, og der er kun en enkelt kamp, hvor jeg mener vi ikke burde vinde. Det var den i Ulstrup, hvor vi så nok til gengæld havde fortjent et nederlag men fik en uafgjort knoklet hjem.

Så I en pulje hvor der reelt ikke har været plads til fejl er jeg stolt af den stabilitet vi har vist og glad for den vilje og lyst til at spille og kæmpe holdet har vist.

Det eneste vi kunne ønske var 5-7 spillere mere til truppen. Både for at øge konkurrencen og intensiteten til træning men også for at få til et ekstra hold. Men forhåbentlig kan en god lang vinterpause gøre, at nogen af de skadede kan blive klar ligesom både nye og nuværende spillere er meget velkomne.

Så tak for en god sæson og tillykke med oprykningen!

Der er træning hver tirsdag så længe vejret tillader det."

10 kampe * 24 points * målscore: 35 - 12.

Turneringskamp - serie 5 - pulje 143

Fårup Stadion lørdag den 12. oktober kl. 15.00

FSI - Viborg B67 12 - 1 (9 - 0 ved pausen)

I lørdagens kamp kunne FSI sikre sig oprykning med en sejr over B67

fra Viborg. Anfører JAKOB TRADS viste holdkammeraterne vejen til sejr,

da han mindre end 1 minut efter dommer Knud Andersens startfløjt bankede

bolden i mål til 1-0.

Ti minutter senere gik 19-årige STEFFAN GØTTRUP helt amok og scorede

DOBBELT ÆGTE HATTRICK - 6 mål i træk på kun 28 minutter.

To min. før tid øgede ARVYDAS REKUS til 8-0, og lige inden slutfløjtet var

det igen STEFFAN GØTTRUP til 9-0.

Syv minutter efter pausen fortsatte STEFFAN GØTTRUP til 10-0, og så kunne

måltavlen ikke være med længere. En smule manglende koncentration gav

B67 et trøstmål til 10-1 efter 17 min., men tre minutter senere øgede

STEFFAN GØTTRUP med sin niende scoring i kampen til 11-1.

13 min. før tid sluttede  ARVYDAS REKUS af til 12-1. FSI brændte desuden

så mange chancer, at der bør være masser af skudtræning i uge 42 inden årets

sidste kamp i Bjerregrav på søndag.

Stor ros til træner Thomas Lund og til holdleder Allan Bundgaard for at have bragt

optimismen tilbage i truppen efter to nedrykninger på kun halvandet år.

9 kampe * 23 points * målscore: 33 - 10

Fårup Stadion fredag den 4. oktober kl. 17.30

FSI OB 45 - FSI (udvalgt hold af yngre spillere) 2 - 2 (2 - 0 ved pausen)

Holdleder for OB 45 Frede Mortensen fortæller:

"Den såkaldte "ålekamp" endte 2-2 efter pausestillingen 2-0 til OB 45. Det var et lidt blandet hold for at få det til at gå op.

For OB 45 scorede KIM HALLAS og ANDERS LUND hver 1 mål.

Jeg selv spillede for OB 45 i første halvleg, hvor jeg spillede elendigt. I anden halvleg spillede jeg for de yngre.

I al beskedenhed lavede jeg en målgivende aflevering til KIM SVEJSTRUP, og sluttede selv af med det udlignende mål til 2-2.

Efter kampen var den sædvanlige menu stegte ål ændret til stegt flæsk på Fårup Kro. Maden var perfekt og fortjener rigtig mange kokkehuer.

TUSIND TAK for en spændende sæson med en masse gode stunder og nogle udmærkede kampe."

Turneringskamp - serie 5 - pulje 143

Fårup Stadion lørdag den 5. oktober kl. 15.00

FSI - Viborg FF 2 - 1 (0 - 0 ved pausen)

Træner Thomas Lund:

"Vi spillede som nævnt kampen om førstepladsen i dag, og jeg synes, det var ret tydeligt, at det var en vigtig kamp mellem de to bedste hold i rækken. Kampen var i første halvleg ret lige - dog med et spillemæssigt og chancemæssigt overtag til os, og vi gik til pause med 0-0 og en ret god fornemmelse. Kort ind i anden halvleg scorede STEFFAN GØTTRUP et super mål til 1-0, da han fulgte op på en ripost. Kort tid efter scorede RASMUS THOMSEN (som sædvanlig) til 2-0, og FSI havde en del store chancer for at lukke kampen. Blandt andet blev Steffan Gøttrup snydt for to mål. Et super langskud hvor der fejlagtigt blev dømt offside samt et rigtigt angriber mål tæt under mål, hvor dommeren ikke kunne se, at bolden var over målstregen.

Til slut blev det dog alligevel spændende, da Viborg FF reducerede til 2-1 på en tilfældighed, men FSI red heldigvis stormen af og vandt en fuldt fortjent sejr.

Jeg vil gerne rose hele holdet men er specielt glad for den indsats Steffan Gøttrup leverede. Han kan virke lidt stor i sine bevægelser, men han har et fantastisk venstreben, en god teknik og er nu også begyndt for alvor at bruge sin fysik til at vinde duellerne. Hvis han fortsætter den udvikling ser det rigtig lovende ud. Stor, teknisk god og med et fremragende venstreben. Det synes jeg man har hørt før!

Vi har nu bragt os i den favorable situation, at vi rykker op som puljevinder, hvis vi vinder en af de sidste to kampe. Så FSI spiller oprykningskamp på lørdag kl. 15 på Fårup Stadion mod Viborg B67."

Fidusvinder: RASMUS THOMSEN med 5 stemmer

- der var 4 stemmer til Steffan Gøttrup

8 kampe * 20 points * målscore: 21 - 9.

Turneringskamp - serie 5 - pulje 143

Vinkel Stadion søndag den 29. september kl. 12.00

Sdr. Rind/Vinkel IF (SVIF) - FSI 1 - 4 (1 -1 ved pausen)

Træner Thomas Lund:

"Sdr. Rind har i de sidste kampe haft nogle fine resultater, hvor de har slået Ulstrup og spillet uafgjort mod Viborg FF. Derfor glædede jeg mig til kampen, da det var en test af vores hold meget tæt på idealopstillingen mod hvad man må formode er et af de andre gode hold i puljen. Den test faldt ubetinget ud til FSI´s fordel, og vi fik vist, at vi som absolut minimum er blandt de to bedste hold i puljen.

Første halvleg var jævnbyrdig og endte meget passende 1-1. ARVYDAS REKUS bragte os foran 0-1, men Sdr. Rind fik udlignet på et hovedstød kort før pausen.

I anden halvleg var der til gengæld klasseforskel. FSI spillede hurtigere og bedre og spillede SVIF i perioder ud af banen. FSI byggede spillet rigtig godt op, og på en dag hvor vi havde udnyttet det hele, ville vi have vundet 1-8.

Der er mange at rose i dag. Arvydas var kampafgørende med 1 mål og 2 oplæg ligesom han altid er god til at gøre sig spilbar. Martin Thomsen spillede en stor kamp som venstre back. Stabil både defensivt og offensivt og krydrede det med et flot hovedstødsmål til 1-2. Kampens spiller var dog JACOB HØJRIS. Han har ikke så meget at lave i kampene, men når der dukker noget op, er han helt klar. I dag havde SVIF nogle store chancer på tilfældigheder, som kunne have gjort kampen spændende, men dem tog Jakob sig heldigvis af i stor stil.

Fremragende !!

Næste kamp kunne meget vel blive kampen om 1. pladsen. Lørdag kl. 15 hjemme mod Viborg FF som ligger nr. 2 med samme antal point som os. Håber der kommer mange og støtter os i den fortsatte kamp for oprykning."

Mål for FSI:

ARVYDAS REKUS

MARTIN THOMSEN

RASMUS THOMSEN

STEFFAN GØTTRUP

 

7 kampe * 17 points * målscore: 19 - 8

Turneringskamp - OB 45 - kreds 45 B

Fårup Stadion mandag den 23. september kl. 18.00

FSI - Galten FS (2) 2 - 1 ( 1 - 1 ved pausen)

Holdleder Frede Mortensen:

"FSI vandt sæsonens sidste turneringskamp 2 - 1 på mål af

KELD NIELSEN og ROBERT STAMPE.

Det stod 1-1 ved pausen. FSI havde næsten alle spillere klar, og vi spillede godt mod en udmærket modstander. Hele holdet spillede godt, så derfor gav kassen en øl efter kampen.

TAK for en god sæson til alle mand, og så er der kun den traditionelle "ålekamp" tilbage fredag den 4. oktober."

FSI slutter turneringen som nr. 4 men med samme antal points som Galten FS (2) på tredjepladsen.

 

8 kampe * 15 points * målscore: 16 - 23

Turneringskamp - serie 5 - pulje 143

Ulstrup Stadion lørdag den 21. september kl. 14.00

Ulstrup IF - FSI 1 - 1 (0 - 0 ved pausen)

Træner Thomas Lund:

"FSI fik uafgjort 1-1 mod et rigtig godt Ulstrup hold. Det er utroligt, at Ulstrup IF ikke har flere point. FSI spillede ikke ret godt, men defensivt og fightermæssigt var det rigtig godt.

FSI kom bagud 1-0 ca. 10 minutter ind i anden halvleg og DANIEL BJERRE udlignede på et kanon langskud. Store roser til hele bagkæden og målmand Jacob Højris, som stod en stor kamp.

Fidusvinder: JACOB HØJRIS med 5 stemmer, medens der var 4 til Simon Kristensen

Næste kamp er 29. september på Vinkel Stadion mod Sdr. Rind/Vinkel IF."

6 kampe * 14 points * målscore: 15 - 7

Turneringskamp - kvinder C2 - pulje 410

 

Fårup Stadion onsdag den 17. september kl. 18.30

FSI - SMIFF 4 - 1 (3 - 1 ved pausen)

Træner Lasse Norsgaard:

"Kampen startede perfekt. FSI rendte fuldstændig SMIFF over ende, og på 13 minutter scorede FSI tre flotte mål. Angrebet spillede fantastisk, et-to kombinationerne flød, og FSI legede nærmest med SMIFF.

CHRISTINA ANDERSEN scorede til 1-0 og 3-0 på to flot gennemspillede mål. Og hun var som altid en sikker afslutter. Målet til 2-0 blev scoret af BERIT ANDERSEN - et godt fighter mål, men så begyndte FSI at slappe af og give gæsterne plads, og SMIFF fik reduceret til 3-1 lige inden pausen.

I pausen blev vi enige om at få lukket af og få styr på det igen, og kort inde i anden halvleg scorede SANNE BJERRE til 4-1. Resten af kampen blev en gang rod, men FSI fik alligevel produceret et par store chancer. Alt i alt en flot sejr, men havde FSI spillet hele kampen som de første 13 minutter, så havde vi vundet med meget mere, men de 13 minutter var jo også helt fantastiske.

Fidusvinder Sanne Bjerre med 5 stemmer."

6 kampe * 11 points * målscore: 10 - 6

Turneringskamp - OB 45 - kreds 45 B

Ulstrup Stadion mandag den 16. september kl. 18.00

Ulstrup OB - FSI 3 - 0

Holdleder Frede Mortensen:

"I kampen mandag aften fik FSI et ufortjent nederlag på 3-0.

Vi havde 75 procent af spillet og præsterede en rigtig god kamp.

Ulstrup havde tre chancer og scorede på dem alle, mens FSI til gengæld ikke kunne lave mål, og man skal jo sende bolden i mål for at vinde."

7 kampe * 12 points * målscore: 14 - 22

Turneringskamp - serie 5 - pulje 143

Fårup Stadion lørdag den 14. september kl. 15.00

 FSI - Bjerregrav B FSI vandt uden kamp

 BB kunne ikke stille hold til kampen.

 

5 kampe * 13 points* målscore: 14 - 6

Turneringskamp - kvinder C2 - pulje 410

Randers Firmasport/ude onsdag den 11. september kl. 19.00

Fortuna Randers - FSI 2 - 0 ( 2 - 0 ved pausen)

Træner Lasse Norsgaard:

"Kampen i Hornbæk onsdag aften blev en meget lige og intens affære, idet Fortuna viste sig at være et rigtigt godt fodboldhold. Vi vidste, at vi skulle være klar hele tiden, men det glemte vi desværre to gange i løbet af første halvleg.

Det udnyttede Fortuna til en 2-0 føring, men efter pausen var FSI noget bedre, selvom det i hele kampen virkede som om, vi spillede på 90%. FSI var lige et my efter både i tanke og handling.

Men så var det dejligt at se, at pigerne igen kæmpede som om selveste djævelen var efter dem. De gav aldrig op - flot fight.

Fidusvinder: SANNE BJERRE med 3 stemmer."

 

5 kampe * 8 points * målscore: 6 - 5

Turneringskamp - OB 45 - kreds 45 B

Fårup Stadion mandag den 9. september kl. 18.30

FSI - Midtdjurs IF 3 - 2 (1 -1 ved pausen)

I forbindelse med kampen blev holdleder Frede Mortensen af Danske Bank

fortjent hyldet som en af Danmarks 100 mest værdifulde idrætsledere.

Præmien var en vingave + 2 billetter til Danmark-Italien i Parken, og fra FSI

var der et gavekort på 2 x middag til Frede og hans hustru Kirsten.

Samtidig modtog FSI en check kr. 15.000 fra Danske Bank.

 

Om kampen fortæller holdleder Frede Mortensen:

"FSI vandt 3-2 efter 1-1 ved pausen. Det var en rigtig god kamp, hvor FSI havde

de fleste chancer. Selvom det var et møgvejr, spillede alle mand udmærket, og

der var comeback til 2 af de skadede spillere Kim Hallas og Vagn Liltorp.

I første halvleg tordnede THOMAS LUND bolden i mål, og i anden halvleg var

målscorerne ROBERT STAMPE og Kim Hallas

6 kampe * 12 points * målscore: 14 - 19

Turneringskamp - serie 5 - pulje 143

B67 Finderuphøj tirsdag den 10. september kl. 19.00

B67 - FSI 1 - 4 (1 - 0 ved pausen)

Træner Thomas Lund:

"FSI spillede elendigt i første halvleg, og for første gang var jeg nødt til at råbe lidt højt i pausen. FSI spillede for langsomt og brugte alt for mange berøringer, inden vi fik vendt spillet. Derfor var FSI bagud 1-0 ved pausen, da B67 scorede på den eneste chance, de havde.

Anden halvleg var mange gange bedre. FSI spillede som vi kan, og som jeg gerne vil. Fat i bolden, vend spillet og udnyt de hurtige folk, vi har oppe foran. Dette gjorde, at vi lavede fire mål på omstillinger og vandt en trods alt helt fortjent sejr.

Rent defensivt var det faktisk godt hele kampen, og B67 skabte kun den ene chance, de scorede på.

Jeg synes Jacob Højris og Thomas Hymøller gjorde det super i forsvaret, mens Kenneth Hallas og Jakob Trads efter de kom lidt op i gear gjorde et stort stykke arbejde med at vende kampen i anden halvleg."

 

Mål for FSI:

JAKOB TRADS

RASMUS THOMSEN

TORBEN PETERSEN

ARVYDAS REKUS

Fidusvinder: THOMAS HYMØLLER med 7 stemmer.

 

4 kampe * 10 points * målscore: 11 - 6

Turneringskamp - kvinder C2 - pulje 410

 

Fårup Stadion onsdag den 4. september kl. 18.30

FSI - Trojka IF 1 - 0 (1 - 0 ved pausen)

Træner Lasse Norsgaard:

"Kampen i aften blev lige så tæt, som den plejer imod Trojka. I første halvleg spillede

FSI helt fantastisk - kanterne kom godt med frem, og hele holdet præsterede på højt niveau, og efter 10 min scorede CHRISTINA ANDERSEN et flot mål efter oplæg af Anja Frøslee.

FSI spillede sig frem til flere store chancer, og angrebet flød, så det var en  fornøjelse at se på.

Anden halvleg blev en rodet affære - med stor fight hvor der blev tacklet og kæmpet

fra begge sider, men FSI´s forsvar stod imod, så det blev en delt kamp - en halvleg,

hvor FSI´s angreb var genialt, og en hvor forsvaret vidste tænder. Målvogter Ghita

Hansen præsterede en superredning

Og så erobrede FSI tredjepladsen fra Trojka. FSI har nu spillet 7 kampe i træk uden

nederlag.

Fidusvinder: Birthe Lundbye med 7 stemmer."

4 kampe * 8 points * målscore: 6 - 3

Turneringskamp - OB 45 - kreds 45 B

Norring Stadion mandag den 2. september kl. 18.30

Korsholm IF - FSI 4 - 1 (3 - 0 ved pausen)

Holdleder Frede Mortensen:

"FSI tabte første halvleg 0-3, men anden halvleg spillede vi 1-1.

BENNY HALLAS scorede for FSI, men alt for mange chancer blev brændt - bl. a. ramte Benny Hallas målstolpen.

Desværre blev Jan Hallas skadet, og i forvejen er fire spillere skadet.

Vi havde yderligere et par afbud, men det skal vi åbenbart regne med, når vi har den alder, så det tuder vi ikke over."

5 kampe * 9 points * Målscore: 11 - 17

Turneringskamp - kvinder C2 - pulje 410

 

Sall Stadion mandag den 2. september kl. 19.00

IF Haurum/Sall - FSI 0 - 0

Træner Lasse Norsgaard:

"Jeg havde desværre ladt pigerne i stikken i aften p. g. a. forældremøde, og

derfor gik jeg glip af en fight af de store iflg. holdleder Birthe Lundbye.

Haurum/Sall var et rigtig godt hold, men FSI gav den fuld gas på fysik og

fight. Alle spillere kæmpede de bagerste syninger ud af shortsene, og selvom

FSI fik 2 gule kort til Louise Larsen og Christinna Norrland, var vi faktisk

tættest på sejren i slutningen, og FSI er nu ubesejret i de sidste 5 kampe

- en super statistik piger!

Fidusvinder: GHITA HANSEN med 4 stemmer."

3 kampe * 5 points * målscore: 5 - 3

Fårup Sønderbæk IF - Oprettet 26/3 2012